Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Social og økonomisk ansvarlighed

søndag, september 17th, 2017

Velkommen til Peter Joensens hjemmeside “Mere Menneske Mindre Politiker”, som uddyber, hvordan han ser sig selv som en social og økonomisk ansvarlig medborger og byrådskandidat i Kalundborg Kommune.


Læs mere her om de konservative mærkesager 🙂

Nedenfor er en kort præsentation af Peter Joensen og på de øvrige undersider er det beskrevet, hvordan han tidligere har støttet frivilligt og sociale arbejde i Faxe kommune samt hans udvalgsarbejde i Faxe Byråd frem til 2017.

Præsentation af Peter Joensen

Jeg har i løbet af sommeren 2017 afsluttet mit byrådsarbejde i Faxe kommune, da jeg er flyttet fra Haslev til Høng i den sydlige del af Kalundborg kommune, hvor jeg er nu klar til at gøre en indsats som byrådskandidat på liste C i Kalundborg.

Jeg er blevet flot modtaget i nye netværk her i det dejlige Vestsjælland, og er bl.a. allerede godt i gang i Gørlev Rotary Klub og SYMB! i Kalundborg.

Jeg har været konservativ hele mit liv, så derfor er det naturligt for mig at stille op til kommunalvalget 2017 på liste C i Kalundborg. Jeg er 55 år og bor privat med Maria og hendes 2 piger (5 ½ og 8 år) i Høng, mens mine 2 store sønner er flyttet til København, hvor de studerer.

Jobmæssigt tæller erfaringen bl.a. 15 år som chef i den offentlige sektor (kommuner og stat). De sidste 3 ½ år har jeg arbejdet på Professionshøjskolen Absalon, hvor jeg som lektor og konsulent underviser, udvikler og forsker, primært på bachelor- og diplomuddannelser indenfor Politik og samfund, Ledelse, HR og økonomi.
Qua min jobkarriere og den politiske erfaring fra bl.a. Social- og Sundhedsudvalget, Erhvervs- og Kulturudvalget samt ikke mindst som formand for Vækst og Erhvervsudvikling i Faxe Kommune, har jeg mange brede indsigter i, hvordan en kommune skaber de bedste rammer for borgere og virksomheder.
Kalundborg kommune er solid på mange områder. Der er styr på økonomien, gode vækstbetingelser for erhvervslivet, øget bosætning og – ikke mindst – politisk stabilitet i byrådet. Alt dette skal selvfølgelig vedligeholdes, men der skal også udvikles og samskabes, så jeg tænker at mine KompetenCer i Byrådet kan bidrage til dette.

Som konservativ har jeg fokus på kerneværdier, eksempelvis social bevidsthed og økonomisk ansvarlighed samtidig med, at vi skal sikre en solid og god folkeskole og altid arbejde for skattenedsættelser. Herudover vil jeg gerne fremhæve følgende elementer, som jeg tænker er vigtige for os alle som enkeltpersoner, i vores relationer og netværk samt for hele velfærdssamfundet:

Samskabelse, bosætning og civilsamfund:

En af de nye, fantastiske muligheder jeg har opdaget i Kalundborg kommune og som jeg allerede har engageret mig i, er SYMB!
SYMB! er et bredspektret frivilligt og socialt netværk, som både i f.t. mit professionelle jobliv og mine egne livsværdier kan gøre en forskel i civilsamfundet ved at fokusere på den samskabelse, som bliver en naturlig del af fremtiden. Dette kan også øge bosætningen, idet vi udover et stærkt og varieret fritidsliv også kan tilbyde disse netværk.

Kultur, fritid, kirke og dannelse:

Disse områder flyder på mange måder indover hinanden og fletter sig også sammen. Jeg har altid været social konservativ og forsøger at være ”mere menneske og mindre politiker”.  Vi har alle et ansvar og en dannelse, som hele tiden udvikles, påvirkes og deles med andre mennesker gennem livet fra “vugge til grav”. Derfor er skolen, fritidslivet og kulturen vigtige elementer frem mod, at der skal sikres en ordenlig ældrepleje, hvor især demensområdet vil blive en af de store udfordringer i fremtiden.

Læs mere her om de konservative mærkesager 🙂

——————————————————————————————

Bedste hilsner fra Peter Joensen / www.C-Joensen.dk

Webmaster C (@) peterjoensen.dk